projekter om tokyo blue kontakt da |

      
VÆRLØSE SQUARISH

Lysinstallationen Værløse Squarish blev udviklet til Værløse
Bymidtes 60 års jubilæum i 2021. Installationen forholder sig til
områdets udvikling gennem 60 år.

Til værket indsamlede Tokyo Blue ældre fotos, film og kort fra perioden, hvor det idylliske landsbymiljø blev afløst af drømmen om en moderne bymidte med byggeri i højden, lige linjer og stringente byrum.

Film og billedmateriale blev samlet i fire Op Art inspirerede film. Under fejringen af jubilæet blev de fire film vist på belægningen og udvalgte facader i Bymidten, og gav borgerne mulighed for at gå på opdagelse i Bymidtens historie. For at skabe et særligt aftenrum var udvalgte elementer i omgivelserne iscenesat med farvet lys og filtre på den eksisterende belysning..
Værløse består af et miks af borgere, der har boet i byen siden Bymidten blev omdannet, og nyere generationer, der er flyttet til byen fra København. Installationen sigtede mod at skabe forbindelse mellem og på tværs af generationer og liv i Værløse.

Materialer: Projektorer, LED Uplights, farvefiltre

Realiseret: November 2021

Kunde: Centerforeningen Værløse Bymidte

Stor tak for lån af billedmatriale til: Furesø Museer, Furesø Kommune, Industrimuseet Frederiksværk, Lokalarkivet Alsønderup - Tjærby samt diverse borgere fra Furesø Kommune.








Copyright © Tokyo Blue