projekter om tokyo blue kontakt da | eng

      
DUESLAG

De byduer, der lever i vores byparker og på torve, er både elskede og hadede. Duen er i sandhed et fascinerende dyr, og dens historie har været tæt forbundet med menneskehedens i tusinder af år.

Duens navigationsevner har gjort den til et vigtigt kommunikationsmiddel for os, vi har spist den i lækre måltider, og mennesker har avlet fuglen som et statussymbol på grund af dens farverige, iriserende fjerdragt. Derudover er duen en af verdens mest intelligente fugle, da den kan genkende tal, bogstaver og ansigter.

Med lysinstallationen "Dueslag" bringer Tokyo Blue os tættere på vores medbyboer og dens duetilværelse, som er en så stor del af bylivet.
Installationen består af 6 motiver, der forestiller duer i forskellige situationer og forskellige kropsdele. Hvert motiv er cirka 2,5 x 3 meter. Udvalgte dele af LED båndene er dynamiske og forstærker historien i hvert motiv.

Materialer: Trådhegn og strips.

Lys: Monokromatiske, programmerbare LED bånd.

Realiseret: Copenhagen Light Festival 2024.

Kunde: Copenhagen Light Festival.







Copyright © Tokyo Blue