Mandalaen er et af de ældste religiøse symboler. Den er anvendt på tværs af religioner såvel som til meditation i flere spirituelle retninger. Psykologen Carl Gustav Jung anvendte dem i forbindelse med behandling af sine klienter. Mandalen har også fundet vej til vores nutidige hverdagsliv i form af malebøger, hvor man kan købe sig til lidt mindfulness.
Mandalaen har altså en vis fascinationskraft, og den kan efter sigende påvirke vores mentale tilstand. Enten når vi betragter den færdige mandala eller selv er skaberen bag. I værket Mandaleg gik vi sammen med Kulturpiloterne på Amager på opdagelse i mandalaens fascinationskraft.
|
|
Værket blev vist på et boldhegn i Remiseparken under Copenhagen Light Festival 2023 og i en adapteret 3 dimensionel udgave til teatret ZeBU og Børnekulturhus Ama'rs årlige sanselige julekalender -
24 Hemmeligheder. Mandaleg blev udviklet gennem et workshopforløb med en gruppe unge fra Kulturpiloterne Amager.
Værket bestod af UV-reaktivt snor monteret på havehegn og UV-lamper, der tilsammen dannede en lysende mandala i stor skala.
Materialer: UV reaktiv snor og UV lamper.
Realiseret: Februar og igen i november/december 2023.
Kunde: Kulturpiloterne Amager
|